Culte – 2Be3 er den nye del af Culte-samlingen på Prime Video efter Loft Story. Serien er skabt og instrueret af Yaël Langmann og skildrer fødslen af det første franske boyband i slutningen af 1990'erne: 2Be3. Den har Antoine Simony, Namory Bakayoko og Marin Judas i rollerne som Filip Nikolic, Adel Kachermi og Frank Delay, tre venner fra Longjumeau, der bliver katapulteret til toppen af popscenen, før de opdager dens skyggesider. Serien vil være tilgængelig på Prime Video fra den 24. oktober 2025.
Fortællingen vender tilbage til deres kometkarriere i en musikbranche i forandring. Kultserien 2Be3 blander dramatisk fiktion, musikalsk biografi og rekonstruktion af 90'erne, samtidig med at den giver et intimt indblik i ungdom, berømmelse og kammeratskab.
Prime Video har udsendt den officielle trailer:
Culte – 2Be3
Miniserie | 2025 | 6 episoder
Udkommer på Prime Video den 24. oktober 2025
Originaltitel: Culte – 2Be3
Nationalitet: Frankrig
Synopsis: Longjumeau, 1996. Filip, Adel og Frank drømmer om at slå igennem i musikbranchen og bliver 2Be3, det første franske boyband. Mellem venskab, berømmelse og desillusion opdager de kulisserne i en branche, hvor succes har sin pris.
Dette nye kapitel af Culte nyder godt af direkte deltagelse fra gruppens historiske medlemmer, især Frank Delay, der optræder på skærmen, ogAdel Kachermi og Sasha Nikolic ( Filips datter), der er involveret i manuskriptet. Serien, skrevet af Yaël Langmann, hylder fransk pop og en generation præget af musik-tv's begyndelse. Det visuelle univers er forankret i 1990'erne, mellem tv-klip og koncerter fyldt med blitzlys, samtidig med at det viser succesens skyggefulde sider.
Med Culte: 2Be3 begiver den franske fiktion sig ud på et lige så uventet som følelsesladet område: 90'ernes boybands. Serien, der er en blanding af musikalsk biopic og socialt drama, fortæller historien om trioen fra Longjumeau – Filip Nikolic, Adel Kachermi og Frank Delay – tre venner fra forstaden, der blev ikoner for en generation, inden de stødte på musikindustriens brutalitet. Ambitionen er klar: at genbesøge et årti fyldt med popdrømme, hårgelé og illusioner om berømmelse, samtidig med at man kaster et kærligt blik på de unge, der ønskede at skinne.
Allerede fra de første episoder skaber Culte en nostalgisk og sprudlende stemning, tro mod 90'ernes løfte. Anmelderne taler om en serie, der er "nostalgisk, subtil og sprudlende", og udtrykket beskriver godt denne kombination af lethed og melankoli. Iscenesættelsen gengiver de levende farver, de ikoniske looks og de perfekt symmetriske koreografier, samtidig med at den tilfører en diskret social realisme: de øde grunde, boligområderne og gymnastiksalene, hvor drømmene skabes. Montagen veksler effektivt mellem drengenes euforiske opstigning og de introspektive øjeblikke, hvor berømmelsen viser sig at være mere krævende, end den så ud til.
Fortællingen følger et klassisk mønsterfor social og kunstnerisk opstigning: tre venner fra forstaden, der er passionerede for dans og sport, kaster sig ud i sangkarrieren, drevet af deres venskabs rå energi. Succesen kommer hurtigt – for hurtigt – og med den følger mediedækning, interne konflikter og frygten for at forråde det, de var. Serien stiller med rette det spørgsmål, som Antoine Simony (Filip) formulerer: "Hvor langt kan et venskab række? Hvad sker der, når berømmelsen kommer?" Denne dramatiske linje undgår sensationalisme: man synker aldrig ned i patos, men i en blid melankoli, næret af de velkendte omkvæd og bevidstheden om den tid, der er gået.
Visuelt omfavner serien sin popkulturarv: levende farver, blinkende lys, koreograferet energi. Æstetikken, der er inspireret af datidens tv-klip, fungerer som et spejl for skabelsen af en kollektiv drøm. Man fornemmer en mobil kamera, der ofte er centreret om kroppene – disse skulpturelle silhuetter, der i synopsen beskrives som "græske statuer" – men som også er opmærksom på ansigterne, træthed og tavshed. Kontrasten mellem de glitrende kulisser og den grå hverdag i de sociale miljøer skaber en frugtbar visuel spænding, der minder os om, at succes her betales med autenticitet.
På lydsiden udnytter serien sin musikalske arv: 2Be3's hits sætter rytmen for træningssekvenserne, scenerne eller ren nostalgi. Soundtracket, der er fyldt med retro-følelser, fungerer som en kollektiv hukommelse. Det forankrer fortællingen i en tid, hvor fjernsynet stadig skabte idoler.
Skuespillerpræstationerne bidrager i høj grad til projektets succes. Antoine Simony spiller en karismatisk og sårbar Filip Nikolic, der er gruppens virkelige følelsesmæssige omdrejningspunkt. Namory Bakayoko og Marin Judas-Bouissou bringer den friskhed og samhørighed, der er nødvendig for at gøre trioen troværdig. Serien får også sin særlige karakter af Frank Delays tilstedeværelse, der her spiller sin egen karakters mentor: et både dristigt og rørende blink med øjet, der giver fiktionen en lækker mise en abyme.
Denne følelsesmæssige realisme kulminerer i den sidste scene, hvor de virkelige Frank og Adel vises i tårer. Dette øjeblik, der svæver mellem fiktion og erindring, viser, hvor levende denne historie stadig er for dem, der har oplevet den: berømmelsen var kortvarig, men følelserne er stadig intakte.
I bund og grund stiller Culte: 2Be3 spørgsmålstegn ved den sociale drøm for en ungdom fra forstæderne: hvordan kan man omdanne marginalisering til en udtrykskraft? Den tager også fat påmusikindustriens udnyttelseslogik, hvor kunstnere bliver til produkter og derefter relikvier. Endelig flirter serien med en implicit queer-fortolkning gennem billeder af koreograferet maskulinitet, forstørrede kroppe og et tæt kammeratskab, der trodser stereotyperne.
Selvom alt ikke er perfekt – tempoet er til tider for lineært, og iscenesættelsen mangler formelle højdepunkter – lykkes det serien at genoplive et stykke populærkultur uden ironi eller kynisme. Den står ved sin blidhed og sit smittende gode humør og giver 2Be3 den plads, de fortjener: som en naiv, men oprigtig myte, symbol på en tid, hvor fjernsynet skabte drømme lige så hurtigt, som det forbrugte dem.
Kult: 2Be3 henvender sig først og fremmest til et publikum, der er nostalgisk over for 90'erne: dem, der kendte boybands, tv før de sociale medier og de første fanclubbers entusiasme. Men den taler også til en yngre generation, der er nysgerrig efter at forstå denne periode, hvor berømmelse stadig blev skabt ved hjælp af VHS og tv-shows. Elskere af musikalske biografier vil finde en refleksion over skabelsen, medietrykket og prisen for berømmelse. Endelig kan publikum, der er interesseret i spørgsmål om social klasse eller mandlig repræsentation, læse en mere politisk undertekst om identitet, krop og succes.
En lys, oprigtig og dybt nostalgisk serie. Ikke et drama, men en melankolsk hyldest: til tre drenge, der blot ønskede at "være frie, være stærke, være til stede".
For at gå videre kan du også se vores udvalg af Prime Video-nyheder i oktober, vores guide til streamingudgivelser på alle platforme og dagens udvalg af , hvad du kan se i dag via streaming.
Denne side kan indeholde elementer, der er assisteret af AI, mere information her.
