Monsieur Aznavour er en filmisk hyldest til et af ikonerne inden for fransk chanson, Charles Aznavour. Denne musikalske biopic er instrueret af Mehdi Idir, der er kendt for sit arbejde med Patients, og Grand Corps Malade, der brillerede med La Vie scolaire, og har Tahar Rahim i titelrollen. Filmen er optaget i Frankrig, Armenien og andre symbolske steder i sangerens liv, og den lover at kaste seerne ind i hjertet af 1950'erne, hvor Aznavour begyndte at væve sit legendariske repertoire.
Monsieur Aznavour kommer i biograferne fra den 23. oktober 2024.
Synopsis: Søn af flygtninge, lille, fattig og med en sløret stemme, blev det sagt, at han ikke havde noget at lykkes med. Ved hjælp af hårdt arbejde, udholdenhed og en ekstraordinær vilje er Charles Aznavour blevet et sangmonument og et symbol på fransk kultur. Med næsten 1.200 sange, der er blevet fremført over hele verden og på alle sprog, har han inspireret hele generationer. Oplev MONSIEUR AZNAVOURs enestående og tidløse karriere.
Monsieur Aznavour er en ambitiøs biografi, der kaster os ind i livet på en af de mest symbolske skikkelser i fransk chanson. Filmen er instrueret med særlig omhu og skiller sig ud ved sin følelsesmæssige rigdom, omhyggelige art direction og mindeværdige skuespilpræstationer, især Tahar Rahims i titelrollen. Nogle seere vil måske blive afskrækket af de ukonventionelle narrative valg, men filmen giver ikke desto mindre et oprigtigt og gribende indblik i en kunstner, der er splittet mellem sin karriere og sit personlige liv.
Fra de allerførste scener skiller Monsieur Aznavour sig ud ved sin dristige instruktion, der dygtigt leger med sekvensoptagelser og tracking shots for at fordybe tilskueren i kunstnerens intime verden. En af de mest slående sekvenser i filmen er den på Alhambra under opførelsen af "Je me voyais déjà ". Kameraet følger Charles fra bagscenen til scenen i en flydende, kontinuerlig bevægelse og indfanger hver eneste nuance af hans angst før forestillingen. Sekvensen fortsætter, mens kameraet bevæger sig rundt om ham og fanger både hans anspændte, men beslutsomme ansigt og tilskuerne i salen og på balkonen. Denne tilgang giver scenen en næsten håndgribelig intensitet, der symboliserer det knusende pres, som Aznavour føler på dette vigtige tidspunkt i sin karriere.
Sekvensen når sit klimaks i en bevægende finale: Tæppet går ned, og fra bagscenen hører vi lyden af sæder, der klappes sammen, mens publikum rejser sig til stående ovationer. Aznavour tror, at salen vil være tom, og tøver med at bukke. Dette øjebliks tvivl, perfekt gengivet af Rahim, bliver til sidst fejet væk, da tæppet går op for et jublende publikum. Denne scene er et eksempel på balance mellem spænding og følelsesmæssig forløsning, forstærket af en upåklagelig teknisk instruktion, der efterlader et varigt indtryk på tilskueren.
Filmens virkelige hjerte ligger dog i Tahar Rahims præstation. Rahim er kendt for sine intense, nuancerede præstationer i film som Un Prophète og Désigné Coupable og tager her udfordringen op med at tilegne sig en så mytisk karakter som Charles Aznavour uden nogensinde at forfalde til imitation eller karikatur. Hans præstation er ekstremt subtil og indfanger sangerens sarte bevægelser og karakteristiske måde at tale på med en nøjagtighed, der grænser til perfektion.
Rahim formår at gøre Aznavours indre skrøbelighed håndgribelig, samtidig med at han legemliggør hans stille styrke og vilje til at forfølge sin drøm, ofte på bekostning af dem, der står ham nærmest. Hvert blik, hver gestus synes at være gennemsyret af en indre dybde, og denne flerdimensionelle præstation giver filmen en ubestridelig følelsesmæssig rigdom. Publikum, der kender Rahims tidligere roller, vil her finde hans unikke evne til at legemliggøre karakterer med stor psykologisk kompleksitet, samtidig med at han tilfører dem en afvæbnende følsomhed.
Filmen gør mere end blot at male Aznavour i et strålende lys. Den udforsker også skarpt de personlige ofre, der har præget hans karriere. Filmen slår hurtigt fast, at Charles aldrig er så alene, som når han er på toppen af sin berømmelse. Hans søster er hans eneste fortrolige, mens hans børn og koner træder i baggrunden og ofres på karrierens alter. Dette portræt af en mand, der er isoleret på trods af sin succes, er særligt gribende i de mest smertefulde øjeblikke, som da han vælger at gå på scenen i Olympia på aftenen for sin søns begravelse. Dette stærke narrative valg illustrerer Aznavours manglende evne til at forene sit personlige liv med sin altopslugende ambition, et tema, der vil vække dyb genklang hos et publikum, der er følsomt over for komplekse menneskelige dramaer.
Denne spænding mellem karriere og familie går igen i hele filmen. Fra sine tidlige dage i kabaretterne valgte Aznavour at forlade sin første kone og datter for at hellige sig musikken. Dette offer, som symboliserer kunstneren, der er klar til at gøre alt for at få succes, løber som en rød tråd gennem filmen. Seerne vil se en mand, der er klar til at brænde alle sine broer for at nå toppen, et aspekt af hans personlighed, der skildres med en vis fatalisme, men uden at dømme.
Et andet højdepunkt i filmen er hyldesten til den franske chanson, ikke kun gennem Aznavours karriere, men også gennem de andre musikalske skikkelser, der har præget dens historie. Édith Piaf, Charles Trenet, Gilbert Bécaud og endda en ung Johnny Hallyday (som synger "Retiens la nuit ", en sang skrevet af Aznavour) har mindeværdige optrædener. Disse øjeblikke tager publikum med på en rejse gennem den franske musiks historie, samtidig med at de fremhæver den indflydelse, Aznavour har haft på sin samtid og de efterfølgende generationer.
Scenen, hvor Aznavour og Hallyday synger en duet, er et af filmens højdepunkter, der viser, hvordan to sanglegender giver faklen videre. På samme måde tilføjer samspillet mellem Aznavour og Piaf, der spilles med bemærkelsesværdig finesse af Marie Julie Baup, en intim og følelsesmæssig dimension til handlingen. Piaf var Aznavours beskytter og opmuntrede ham til at forfølge sin solokarriere på trods af alle forhindringer.
Et af de mest interessante aspekter af filmen er uden tvivl udforskningen af Aznavour-Roche-duoen. Aznavours tidlige dage som cabaretsanger, hvor han skiftede mellem stripteasenumre, var præget af et stærkt venskab med Pierre Roche. Denne musikalske duo, der blev født af en programmeringsfejl, fik hurtigt succes, til dels takket være Aznavours skarpe forhandlingsevner, som vidste, hvordan de skulle tjene penge på deres talent. Sammen turnerede de med Piaf, og det lykkedes dem at skabe sig et navn i Canada, hvor de fik en vis succes.
Forholdet sluttede dog, da Piaf rådede Aznavour til at gå alene. Dette øjeblik af brud skildres med beherskede følelser og illustrerer, i hvor høj grad Aznavour er nødt til at træffe hjerteskærende valg for at komme videre. Dette dilemma mellem kammeratskab og ambition er et af filmens tilbagevendende temaer, der viser, at for at bryde igennem må Aznavour ikke kun ofre sin familie, men også sine nærmeste samarbejdspartnere.
Fra et narrativt synspunkt vælger filmen en mosaikstruktur, der forbinder nøgleøjeblikke i Aznavours liv i stedet for en lineær kronologisk udvikling. Dette valg kan forvirre nogle seere, der foretrækker en mere traditionel spændingsopbygning. Men denne struktur gør det muligt at fremhæve særligt betydningsfulde episoder uden at fortabe sig i en udtømmende rekonstruktion af sangerens liv. Denne tilgang gør filmen både mere intim og mere universel, idet den fokuserer på de afgørende øjeblikke, der formede manden og kunstneren.
I sidste ende er Monsieur Aznavour en film, der skinner på grund af sin finesse, sine skuespilpræstationer og sin oprigtige hyldest til Aznavours kulturarv. Tahar Rahim leverer en enestående præstation, der indfanger både skrøbeligheden og styrken hos en mand i evig søgen efter anerkendelse. Produktionen, der er præget af teknisk dygtighed og dristige sekvensbilleder, serverer på glimrende vis denne intime udforskning af en legendarisk figur.
De, der forventer en udtømmende rekonstruktion af Aznavours liv, vil måske blive lidt skuffede over filmens ikke-lineære format, men de vil ikke desto mindre finde et dybt dyk ned i kunstnerens psyke. Fans af menneskelige og nuancerede biografier vil blive glade for dette værk, som ud over myten viser en mand, der var klar til at ofre alt for at realisere sine drømme. En levende og gribende hyldest til den franske chanson, men også til kompleksiteten i en kunstners liv, hvor den offentlige triumf ofte skjuler dybe sår.
Biografpremierer i oktober 2024: Film og tidspunkter nær dig
Find ud af, hvilke film der vises i biograferne i oktober 2024, og hvornår de vises i nærheden af dig. Gå ikke glip af en eneste biografpremiere! [Læs mere]
Drama er en populær genre blandt filmelskere, og der er masser af film, der repræsenterer den i biograferne. Hvis du ikke er sikker på, hvad du skal vælge til din filmaften, har vi et par titler, vi kan anbefale. Følg guiden! [Læs mere]
Har du lyst til at tage hele familien med i biografen, men er træt af børnefilm? Se vores udvalg af spillefilm for alle aldre. Børn, forældre og selv bedsteforældre vil elske dem! [Læs mere]
Biografpremierer i oktober 2024: Film og tidspunkter nær dig
Biograf: dramaer og thrillere, der vises i biograferne nu og snart
Biograf: Find ud af, hvilke familiefilm der vises i nærheden af dig i øjeblikket
