I hovedstaden og i hele Ile-de-France-regionen er vi så heldige at have en enestående kulturarv, både hvad angår monumenter og knowhow. I vores nye serie,"Les Gardiens du Patrimoine" (Vogterne af vores arv), ser vi på de mænd og kvinder, der dagligt arbejder for at beskytte denne arv, bringe den til live og øge bevidstheden om den for at sikre, at den varer ved gennem århundrederne. Dette er din chance for at opdage deres passion og finde ud af mere om denne virkelige skat, både håndgribelig og uhåndgribelig.
I denne første episode mødte vi Bouglione-familien og især de to brødre, Joseph og Louis-Sampion, i anledning af deres nye show"Spectaculaire", som talte med uovertruffen passion om deres liv i Cirque d'Hiver, det sidste permanente cirkus i hovedstaden, hvor disciplinen flyvende trapez blev født for over 150 år siden, en ægte stolthed og glæde og et nummer, der er uadskilleligt fra stedet i dag.
Joseph Bouglione: Jeg hedder Joseph Bouglione efter min bedstefar. Jeg er sjette generation og kunstnerisk leder af Cirque d'Hiver i Paris. Min rolle er at være kunstnerisk leder af forestillingen og at ansætte kunstnerne hvert år til de nye forestillinger.
Louis Sampion Bouglione: Mit navn er Louis Sampion Bouglione, jeg tager mig af Cirque d 'Hiver-museet, jeg har ansvaret for familiehistorien og det image, som Cirque d'Hiver repræsenterer gennem programmet, plakaterne...
J.B. : Det var min bedstefar, der købte Cirque d'Hiver i 1934, og siden da er cirkusset og forestillingen gået i arv fra generation til generation.
L.S.B.: Det er meget kompliceret. Vi har været i stand til at gå helt tilbage til 1820, hvor den første Bouglione-træner ankom fra Italien. Han var en træner, der arbejdede på tivoli, og kom fra Torino. Han krydsede grænsen og bosatte sig permanent i Frankrig. Fra da af byggede han fra menageri til menageri et cirkus op, større og større, og det var sådan, Bouglione-cirkusset opstod.
L.S.B.: Historien om Cirque d'Hiver er ret utrolig. En direktør ved navn Louis Dejean, som allerede havde et cirkus på Champs-Elysées ved navn Cirque d'Été, besluttede sig for at skabe et vintercirkus. Med tilladelse fra Duc de Morny, Napoleon III's halvbror, fik han lov til at bygge Cirque d'Hiver i 1852, som dengang blev kaldt Cirque Napoléon.
Cirque d'Hiver de Paris, et af de ældste cirkus i Europa
Cirque d'Hiver ligger i nærheden af Filles du Calvaires i Paris' 11. arrondissement og er et historisk sted med neoklassisk arkitektur. Det er et af de ældste permanente cirkus i Europa og fortsætter med at fremvise cirkuskunst til glæde for familier. [Læs mere]
J.B.: Cirque d'Hiver er med andre ord den flyvende trapez' tempel. Léotard (hans fornavn er Jules) opfandt den flyvende trapez og udførte det første nummer med flyvende trapez i selve Cirque d'Hiver, som var indvielsen. Så for de trapezartister, der kommer for at optræde her, er det en myte, for at optræde i Cirque d'Hiver i Paris er noget helt utroligt for artister.
Desuden blev filmen"Trapèze"(udgivet i 1956) med Tony Curtis i hovedrollen optaget her i Cirque d'Hiver med Bouglione-familien. Faktisk var mange af familiens medlemmer statister eller optrædende i filmen. Så hvad trapezartister angår, er det historisk. En trapezartist skal arbejde i Cirque d'Hiver, jeg får mange forespørgsler, det er en slags indvielse.
L.S.B.: På det tidspunkt var der ikke noget, der hed lærredscirkus, der var kun hårde cirkus. Der var kun cirkus bygget af sten eller halvkonstruktion, dvs. halvt træ og halvt lærred. Og efter det var det ret kompliceret at få disse cirkus afmonteret hver gang, så de begyndte at bruge lærred mere og mere.
J.B. : Det er vores liv! Vi blev født her, jeg blev faktisk født i Cirque d'Hiver. Mine forældre bor på første sal i cirkusset, og jeg tilbragte hele min ungdom der, indtil jeg var 18 år. Jeg sov her (forestillingssalen, red.), og dette var mit legerum. Jeg gik i skole, og samtidig trænede jeg gymnastik, jeg var linedanser i årevis, og jeg lærte også at arbejde med heste hos min far, som var rytter. Det lærte mig en masse ting.
L.S.B.: For mig personligt er det hele vores liv, jeg blev praktisk talt født i Cirque d'Hiver, jeg tilbragte hele min ungdom, hele min barndom her, og det fortsætter, mine børn tilbringer også deres liv her. Det er et magisk, storslået sted, hvor vi konstant er omgivet af kunstnere, publikum, alt, hvad det kan repræsentere, kort sagt, det er et levende skuespil hver dag.
J.B. : En ting, jeg ofte tænker på, er"La Piste aux étoiles". Den blev filmet i Cirque d'Hiver, og det er derfor, jeg gentager musikken hvert år, fordi så mange mennesker så det berømte show. Når jeg hører orkestrets musik, giver det mig altid et lille kick, for jeg kan huske, at jeg var 12-13 år gammel og så med, jeg må have siddet et eller andet sted, og jeg var med til alle prøverne.
L.S.B.: Inde i Cirque d'Hiver er der en swimmingpool, som blev bygget i 1933 og indviet af Mistinguett. I 90'erne blev denne pool taget i brug igen, og når vandforestillingen var slut, og jeg ofte tog hjem om aftenen, var det meget behageligt at tage et håndklæde og tage ensvømmetur i poolen. Så det er en pool, der er 13 meter i diameter og 4 meter dyb, og det er virkelig rart at have den helt for sig selv!
L.S.B.: Den flyvende trapez blev opfundet i Cirque d'Hiver - ja, på det tidspunkt var det Cirque Napoléon - i 1859 af en meget ung artist ved navn Léotard. Det var første gang, en artist kastede sig ud i luften, og han tabte faktisk en trapez for at fange en anden. Så det var virkelig i Cirque d'Hiver, at den flyvende trapez blev født.
J.B. : Der er meget arbejde i forvejen, fordi man skal rejse rundt for at finde numre, der passer til forestillingen. Desuden skal numrene bookes 3 eller 4 år i forvejen, så vi kan reservere dem, for der er mange shows og kabareter, der bruger cirkusnumre, overalt i feriesæsonen. Jeg rejser meget for at se festivalerne, for på disse steder kan man i løbet af 3-4 dage se 50 eller 60 numre, som der arbejdes på, og det giver os mulighed for at undersøge markedet et sted og hyre artister til den kommende forestilling.
J.B. : Det er en udvikling, der har fundet sted år for år med nye teknikker, nye materialer og mere velegnede lærere. For 40-50 år siden lavede vi stadig en dobbelt salto; nu laver vi en tredobbelt, endda en firedobbelt, og nogle mennesker taler om en femdobbelt salto! Nu har vi en dame fra USA, som laver en tredobbelt salto. Det er noget usædvanligt for en kvinde, der er ikke mange kvinder, der laver en tredobbelt salto ved hvert show, der må være fire eller fem i verden.
Men i den næste forestilling, i 2025 eller 2026, vil der være en gruppe mexicanske trapezartister, der laver en firedobbelt salto i Cirque d'Hiver, og det vil være historisk, fordi de vil være de første trapezartister, der laver en firedobbelt salto her og klarer det. For os er det enestående i den flyvende trapez' tempel.
J.B. : Vi har ikke flyvende trapez hvert år, jeg ændrer showet, for så ville det blive for ensformigt, men det er stadig et par år siden, jeg tror det er fire, at vi har haft trapezartister. Der har været andre numre: pariserhjulet, hoops, aerial fabrics, fast trapez, men jeg tager trapezartister ind hvert andet år eller deromkring. Fra nu af bliver det hvert andet år, eller måske næste vinter, jeg ved det ikke.
Vi indså, at publikum, og det vidste vi, gerne vil se trapezartister, men nogle gange kan vi af tekniske årsager ikke have flyvende trapezartister, fordi vi har andre numre, der optager plads i kuplen, og vi kan ikke hænge mere end 2 tons op på den. Vi ved, at du kan lide det, og det kan vi også!
I år er der et særligt indslag, fordi det er fire kvinder, fire unge damer, der udfører dette nummer. Normalt er der altid en kvinde med to akrobater, men denne gang er det alle kvinder, og de gør virkelig alt det, som mænd kan gøre. Så det er unikt og enestående.
J.B. : Vores generation er i færd med at give det videre til vores børn, de lærer faget, de følger det, vi gør, så de kan lære og udvikle sig i cirkus i vores sted i de kommende år. Derefter skal man være klar over, at vi i cirkus ikke presser vores børn ind i dette erhverv. Hvis de vil, så gør de det, og hvis de ikke vil, så gør de det ikke. Hvis duvil fortsætte dine studier og lave noget andet, kan du gøre det". Men nej, jeg ville gøre det her, fordi det var noget utroligt blandt kunstnerne, belysningen og publikum.
Det er en drøm, og jeg ser alle børnene nu, som alle er tretten, fjorten år gamle, de er der, de hjælper til. Min søn arbejder på banen, der er masser af mennesker i familien, som arbejder på banen, og de tager rollen meget alvorligt. Det er et rigtigt job. De tre fætre er der, de hjælper med at sætte artisternes udstyr op, det er det første job, man har, når man er gammel nok til at lave noget i cirkus.
Vi lærer dem, hvordan de får udstyret ind i ringen, og det giver dem en følelse af ansvar. De er der, de er klædt ud, de gør sig klar, de kommer på forhånd, de tjekker deres udstyr. Det er en virkelig vigtig del for dem, og de vil absolut gerne gøre det. Og deres største straf er at sige til dem: "Du kommer ikke med i cirkus i morgen!
J.B. : Det fortæller ikke en historie, det er et rytmisk show, der varer to timer med en pause, og numrene følger efter hinanden uden for mange meddelelser. Det er virkelig meget tempofyldt med etlive-orkester, en sanger, en ledsagende ballet og lidt situationskomik. Det er et traditionelt show, men med nutidens tekniske ressourcer. Jeg lytter til publikum for at høre, hvad de kan lide at se, hvad de bedst kunne lide, og hvad de ikke kunne lide, og ud fra de kriterier kan jeg sammensætte showet.
Der er ikke noget tema i forestillingerne, det er ikke som et skuespil, der er ikke nogen rød tråd. De andre år har jeg gjort det, men jeg syntes, at det var lidt langt, og at timingen gik tabt mellem numrene. Her er der 2 sekunder mellem hvert nummer, så det kan ikke gå hurtigere, alt følger efter hinanden.
Cirque d'Hiver Bouglione afslører sit helt nye show: "Spectaculaire", som kan ses i Paris fra 11. oktober 2024 til 9. marts 2025. Denne unikke forestilling fejrer, at den flyvende trapez, som blev opfundet her i 1859, vender tilbage, og markerer 90 år med det berømte Bouglione-dynasti i hjertet af dette symbolske cirkustempel. [Læs mere]
L.S.B. : Ah, du kan finde alt her! En masse genstande, som har tilhørt artister, der måske eller måske ikke har arbejdet i Cirque d'Hiver, men det er et museum, som er rigt på dokumenter og kostumer, og vi har et enormt antal af dem. Det er et af Bouglione-familiens særlige kendetegn, at de har været i stand til at bevare og stadig bevare og forske i cirkusartisternes kostumer.
L.S.B. : Jeg er samler fra far til søn. Der er flere typer samlere: dem, der kan lide at opbevare deres samlinger i kasser eller kufferter, og samlere, der kan lide at nyde deres genstande, med andre ord at udstille dem. Jeg er i den kategori, så jeg fik straks lyst til at lave et museum, så alle kunne få glæde af det, jeg først, for at kunne have alle disse genstande.
L.S.B. : Man kan ikke rigtig besøge dette museum, men ved at henvende sig til Cirque d'Hiver organiserer vi besøg fra tid til anden. Vi ville meget gerne åbne det til Heritage Days, men problemet er, at museet ikke rigtig lever op til de standarder, der kræves for at tage imod et stort antal mennesker.
L.S.B. : Hver første lørdag i måneden arrangerer Cirque d'Hiver guidede ture gennem alle sine rum med en historie om, hvordan det fungerer!
Gå bag kulisserne i hovedstadens mest symbolske cirkus med en guidet tur i Cirque d'Hiver Bouglione hver første lørdag i måneden. Du vil få alt at vide om historien og de små hemmeligheder ved dette sted, som du ikke må gå glip af! [Læs mere]
Placere
Vintercirkus Bouglione
110 rue Amelot
75011 Paris 11
Cirque d'Hiver de Paris, et af de ældste cirkus i Europa
Spektakulært: det nye livlige show fra Cirque d'Hiver Bouglione - vores mening
Tag et kig bag kulisserne på Cirque d'Hiver under en guidet tur en gang om måneden.
