Paris ' ansigt er blevet forandret gennem tiden, og nogle gange bliver vi overraskede over at genopdage visse steders fortid. Det gælder især for Halles-kvarteret. På det sted, hvor Place Joachim-du-Bellay ligger i dag, lå engang en af de vigtigste kirke gårde i Paris på det tidspunkt: Cimetière des Innocents.
Oprindelsen til denne kirkegård går tilbage til merovingerne, og i næsten 1.000 år husede den de jordiske rester af parisere, indtil den blev lukket i 1780. Det anslås, at to millioner parisere blev begravet der. Et første kapel til ære for Saint-Michel blev bygget her, før det blev erstattet af en større kirke omkring 1130 efter ordre fra Ludvig VI den Fede. Den var dedikeret til de hellige uskyldige, deraf navnet.
De Uskyldiges kirkegård, et vartegn i parisernes dagligdag
Ud overkirken, massegrave og et springvand indeholdt Innocents-kirkegården også to reclusoirs. Disse små celler husede fanger, som derefter blev muret inde. Den første Reclusoir des Inn ocents var den mest berømte i Paris. Det havde to ristede smuthuller, hvoraf det ene åbnede udadtil, så der kunne bringes mad ind, og det andet åbnede indadtil i kirken, så eneboeren kunne deltage i religiøse ceremonier.
Der er fire navne på eneboere fra Cimetière des Innocents. Den første, Alix La Bourgeotte, forblev i sin eneboertilværelse i 46 år. Den anden, Jeanne La Verrière, havde udtrykt ønske om at leve som en eboer, selv omAlix La Bourgeotte allerede havde været i sin celle i 18 år. En anden eneboer blev derfor bygget. Renée de Vendômois, dømt for ægteskabsbrud og mordet på sin mand, blev dømt til at ende sine dage i en eneboercelle. Endelig var den fjerde kendte eneboer en enke ved navn Jeanne Pannoncelle.
Denne kirkegård var mildest talt meget populær blandt pariserne. Den var et livligt mødested og blev besøgt af handlende og flanører om dagen. Men når mørket faldt på, blev kirkegården mindre populær. Her blev ligene fra 22 parisiske sogne begravet sammen med ligene fra hospitalet Hôtel-Dieu, ligene af ofrene for den sorte død i 1348 og ligene af uidentificerede personer fra lighuset i Cité, herunder druknede i Seinen og folk, der var døde på den offentlige vej, og som derefter blev begravet i massegrave.
Slutningen på Innocents-kirkegården
Der var altså alt for mange lig til en kirkegård, der var for lille. Man sagde også, at jorden ville æde liget på ni dage. Der blev tilføjet massegrave rundt omkring på kirkegården for at få plads til de knogler, der blev fjernet. Charnier des Lingères på sydsiden af den gamle kirkegård, parallelt med rue de la Ferronnerie, var kendetegnet ved en fresko, der forestillede en danse macabre. Det forestillede adelige, religiøse repræsentanter, bønder og endda regenter, der var tvunget til at følge de døde, en påmindelse om, at ingen kunne undslippe denne skæbne.
Men efter tusind års aktivitet var kirkegården, der ligger i hjertet af Paris, usund. Den var så overfyldt, at jordoverfladen angiveligt lå 2,50 meter højere end de omkringliggende gader. Desuden forbød en lov fra 1765 kirkegårde inde i byerne af hensyn til usaligheden. En afgørende begivenhed førte til den definitive lukning af De Uskyldiges Kirkegård i 1780. Under vægten af de lig, der var begravet der, gav en skillevæg efter, og resterne af pariserne flød ned i en restaurantejers kælder. Kirkegården blev ødelagt i 1786.
Resterne af Innocents-kirkegården
Der er meget lidt tilbage af denne parisiske kirkegård i dag. Resterne af de mennesker, der blev begravet her, kan nu findes i Paris' katakomber. Fontaine des Innocents på Place Joachim-du-Bellay var det springvand, der støder op tilInnocents-kirken, som nu er ødelagt. I nr. 8 rue de la Ferronnerie og nr. 15 rue des Innocents kan man se de buer, der engang støttede to af kirkegårdens massegrave. Resterne er også bevaret i Musée du Louvre og Musée Carnavalet.
Placere
Metro Châtelet-Les Halles
Châtelet
75001 Paris 1
Adgang
Metro Châtelet (linje 1, 4, 7, 11, 14)
Priser
Gratis
