Paris har meget at fascinere med. Ud over sin smukke kulturarv har hovedstaden også en mystisk side, der næres af populære over bevisninger, som nogle gange stadig eksisterer i dag. Uanset om man tror på dem eller ej, giver de hovedstaden en mere mystisk side, som er med til at berige dens historie. Så hvad er de populære over bevisninger og vandrehistorier, der kendetegner Lysets By?
En grav, der opfylder ønsker
Der er ikke noget almindeligt ved den mest blomsterfyldte grav på Père Lachaise-kirkegården. Det er en mærkelig dolmen i den 44. afdeling, hvorunder man kan finde en buste af Allan Kardec. Han er kendt som grundlæggeren af spiritismen og forfatter til Åndernes Bog og har siden sin død været genstand for en udbredt legende.
Det siges, at Allan Kardec før sin død afslørede en mærkelig instruktion: at placere sin hånd på halsen af busten, der har udsigt over hans grav, fremsætte et ønske og vende tilbage med blomster, hvis det blev opfyldt. Selv i dag er denne grav stadig meget mere blomstrende end de omkringliggende, hvilket holder troen i live i en sådan grad, at en ansvarsfraskrivelse nu vises på bagsiden af stenen for at afskrække besøgende fra at prøve eksperimentet selv.
En fontæne til at forblive trofast
På en måde er det en legende inden i en legende. I Paris, nær Montmartre, er der en usædvanlig fontæne, som siges at kunne sikre ens partners troskab. Fontænen står på pladsen Suzanne Buisson og forestiller en mand, der holder sit hoved i hænderne. Det er Saint-Denis, den første biskop i Paris.
Legenden siger, at han efter sin henrettelse gik 6 kilometer med sit eget hoved, før han overlod det til en kvinde og kollapsede, hvor Saint-Denis-basilikaenstår i dag. Det siges også, at biskoppen stoppede på Montmartre for at vaske sit ansigt i denne fontæne. Selvom billedet af Saint-Denis stammer fra begyndelsen af 1940'erne, mener man, at kilden til denne fontæne går meget længere tilbage. Den gav anledning til et usædvanligt ordsprog: " En ung pige, der har drukket af Fontaine Saint Denis, forbliver trofast mod sin mand ".
En liggende statue, der skænker frugtbarhed
Tilbage til Père Lachaise. Denne gang går vi til afdeling 92 på jagt efter Victor Noirs grav. Hans navn siger dig måske ikke noget, men han er kernen i en folkelig tro, som er sejlivet den dag i dag. Hans gravsten er let genkendelig: Den forestiller den unge journalist, der var 21 år, da han døde, og som blev skudt af prins Pierre-Napoléon Bonaparte i 1870.
Se nu nærmere på den liggende statue. Du vil bemærke, at bronzen er blevet gnedet på steder, der ikke skyldes tilfældigheder: hans læber, hans skospidser og... hans skridt. Billedhuggeren Jules Dalou, som skabte denne statue, ville have afbildet Victor Noir med en virilitet, der virkede frembrusende. Siden 1960'erne har der spredt sig en legende om, at kvinder, der havde svært ved at blive gravide, kunne blive mere frugtbare ved at røre ved visse dele af graven eller endda sidde overskrævs på den. Sporene af gnidning på den liggende statue viser, hvor meget håb denne tro gav anledning til.
En ond sten
Et af de mange usædvanlige steder i det maleriske Montmartre-kvarter er en mystisk klippe. Den er kendt som heksenssten. Denne mærkelige sten har været genstand for mange legender, der generelt forbinder den med en heks, der boede i nærheden. Nogle beskylder den for at være forbandet, mens andre tilskriver den mere gavnlige dyder. Idéen om, at stenen faktisk er en meteorit, har endda spredt sig til hele hovedstaden.
I virkeligheden er det et nedlagt springvand. Hvad angår dens mulige kræfter, vil det være meget svært for dig at afprøve denne sten: passagen til heksen, der beskytter den, er nu privat. Den nemmeste måde at opdage den på ville være at gå gennem detprivate palæ i Montmartre. Men vær advaret: Hvis du får adgang til denne passage, skal du sørge for at være diskret nok til ikke at forstyrre freden og roen i nabolaget.
Et mystisk testamente
Père Lachaise-kirkegården er helt sikkert skueplads for mange folkelige overbevisninger. Denne gang er mødestedet i den 19. afdeling. Din opmærksomhed henledes på et imponerende mausoleum omgivet af fire søjler med udsigt over kirkegården. Dette er det sidste hvilested for Elizaveta Alexandrovna Stroganova, også kendt som grevinde Demidoff.
Legenden fortæller, at grevinde Demidoff i sit testamente skrev, at hun ville testamentere sin formue til den person, der indvilligede i at våge over hende i hendes mausoleum i 365 dage og 366 nætter. Belønningen ville være 2 millioner rubler. Det var alt, hvad der skulle til, før ansøgningerne blev sendt til Père Lachaise-kirkegården.
