Parlamentsvalget i 2024: Hvad er samliv, og hvordan fungerer det?

Ved Graziella de Sortiraparis, Cécile de Sortiraparis · Offentliggjort på 29. juni 2024 kl. 21.03
I Frankrig kan republikkens præsident og premierminister stå på to forskellige politiske sider. Denne situation er kendt som sameksistens. Hvad ændrer sameksistens i den måde, Frankrig styres på?

Hvad er sameksistens, et system, der meget vel kan komme i spil efter dette nye parlamentsvalg? Forfatningsrådets hjemmeside definerer sameksistens som "en politisk situation, hvor republikkens præsident og flertallet af parlamentsmedlemmerne er af modsatrettet politisk overbevisning". Da regeringen er ansvarlig over fornationalforsamlingen (art. 20, stk. 3, 49 og 50 i forfatningen af 4. oktober 1958), bør republikkens præsident udpege en person til at lede regeringen, som kan få støtte fra flertallet i nationalforsamlingen".

Den 30. juni 2024 går franskmændene igen til stemmeurnerne for at vælge deres parlamentsmedlemmer. Et af de politiske partier, der stiller op til valget, vil helt sikkert have flertal i nationalforsamlingen, og det er meget muligt, at dette parti ikke er den valgte præsident for republikken. Statsoverhovedet skal så udpege en premierminister, som skal fungere som leder af flertallet i forsamlingen, dvs. en premierminister fra et andet parti end hans eget.

I Den Femte Republiks historie har franskmændene været vidne til tre samliv: mellem 1986 og 1988 med en socialistisk præsident (François Mitterrand) og en RPR-premierminister (Jacques Chirac). Mellem 1993 og 1995 med en socialistisk præsident (François Mitterrand) og en RPR-premierminister (Édouard Balladur). Derefter, mellem 1997 og 2002, med en RPR-præsident (Jacques Chirac) og en socialistisk premierminister (Lionel Jospin).

Statsoverhovedet og regeringschefen skal "sameksistere" i toppen af staten for at styre Frankrig. Under disse sameksistenser har republikkens præsident langt færre beføjelser: Premierministeren og hans flertal i forsamlingen har større indflydelse på vedtagelsen af love og styringen af landets indre anliggender.

Republikkens præsident bevarer kontrollen over internationale anliggender. Han bevarer også en del af sin udnævnelsesret (han udnævner tre af medlemmerne af forfatningsrådet samt civile og militære poster). Præsidenten er chef for de væbnede styrker, men det er regeringen, der "har hærens styrke til sin rådighed". Præsidenten er indehaver af Frankrigs atomkraft. Han promulgerer love og kan bede om en ny behandling af dem. Han er formand for ministerrådet og kan opløse nationalforsamlingen en gang om året.

I tilfælde af en ny opløsning vil det være nødvendigt at vente et år på en ny afstemning, og det parlamentariske flertal kan ændre sig, så republikkens præsident kan vælge en ny premierminister.

Brugbar information
Kommentarer
Refine din søgning
Refine din søgning
Refine din søgning
Refine din søgning